Gensyn med KWPN

I 2013 var min hingst Megs Invictus e. Zack/Romanov udtaget til KWPNs hingstekåring som den første danskavlede hingst nogensinde. Han blev kåret, men hans hollandske ejer valgte ikke at sende ham igennem det hollandske afprøvningssystem, som er voldsomt krævende for hingsteejerne, både tidsmæssigt og økonomisk. Han blev derfor kastreret og solgt som sportshest. Ærgerligt for mig og for avlen.

Jeg tog selvfølgelig ned for at se ham til kåringen, men da jeg naturligt nok var meget nervøs og spændt, var mit indtryk af hele kåringen en smule overfladisk. Da jeg kom hjem dengang, tænkte jeg, at hollænderne nok havde spektakulært travende hingste, men at de havde gevaldige problemer med skridten og temperamentet. Jeg har ikke været dernede og opleve kåringen live siden, da vi har fokuseret meget på de tyske hingstekåringer, så jeg var ret spændt på, hvad der egentlig var sket på avlsfronten i Holland siden, da jeg sammen med min bedre halvdel besøgte KWPN hingstekåringen her i weekenden, venligt inviteret af vores foderleverandør gennem mange år, Pavo.

Mange hingste i en blandet landhandel

Jeg blev lidt overvældet, da jeg så kataloget. 110 dressurhingste skulle vi se over to dage, men hvad kan være bedre end at sidde og nyde synet af smukke hingste, så vi satte os til rette. Jeg nok med en forventning om at se mange hingste med en kort overlinie og en dårlig skridt.

3-4 ringe senere måtte jeg indledningsvis revidere min opfattelse. Her var kommet rigtig meget tysk blod til: De Niro, Dante Weltino, Dancier, Ferguson, For Romance m.fl. Der var meget langt mellem snapsene denne dag, men da katalog 317 kom ind, livede vi lidt op: Le Formidable e. Bordeaux/Ferro/De Niro travede solen sort, og kunne også skridte. En hingst, der passede til sit navn med en formidabel type og et meget cool temperament. Vi så dog ikke for meget galop, og det vi så, var noget spændt. En erfaren avlerkollega, som vi mødte, havde været i stalden og kigge og henledte opmærksomheden på, at han har lange og meget bløde koder – noget, der måske kan påvirke holdbarheden hos afkommene, hvis det nedarves. Det er skønt med en 3-års, der traver godt, men det er skønnere med en 10-års grand prix-hest, der er sund og rask. Men vi vil selvfølgelig holde øje med ham – han har nemlig også en formidabel afstamning.

Skridten er stadig et problem…

Om lørdagen var der flere gode hingste, og også flere af den klassiske hollandske afstamning, hvor Jazz efterhånden er rykket en eller to generationer bagud – og der ligger han godt. De aktive bagben og de rummelige bevægelser fra ham slår igennem, men det legendariske og frygtede Jazz-temperament er blevet lidt udvandet. Generelt virkede hingstene mere håndterbare end sidst jeg var i Holland, men skridten er stadig et problem.

Rigtig mange af hingstene, også de godkendte, skridtede decidere utaktet. Hollænderne opfatter det tilsyneladene ikke som et problem, for de belønner heste med en pas-agtig skridt højt i deres championater. Men en hest SKAL have tre gangarter, og det er virkelig noget, man skal se på. når man vælger hingst til sin hoppe. Og med til historien hører, at der for flere hingste også manglede smidighed i overlinien, mens den store spektakulære trav blev højt belønnet.

Glamourdale, Grand Galaxy Win og Glocks Toto Jr.

Jeg var dybt imponeret over ensartetheden, typen og bevægelsen hos afkommene efter Grand Galaxy Win. Han havde mange afkom med, og de havde et særdeles højt niveau. Galaxy har vundet over tid hos mig. Jeg har aldrig været Apache-fan (Apache er far til Galaxy). Jeg synes, han er et badekar med en underlig hul, superkort ryg, hvor der lige er plads til en ponypude. Men Galaxy avler simpelthen godt. Han har en tendens til at avle noget temperamentsfulde heste, så du skal måske ikke lige bruge ham på den varmeste hoppe, du har i stalden. Vi overvejer selv at bruge ham på vores dejlige De Niro/Zack/Romanov hoppe Straight Horse De Milla, som er den mildeste sjæl, man kan forestille sig.

Totilas er stadig en legende i Holland og det var en rørende modtagelse han fik, da Matthias Rath viste ham ved hånd sammen med flere af hans afkom. Og selv om man ikke kan sige, at Totilas avler type, så avler han i den grad en arbejdsvilje og ridelighed, man som rytter ikke kan andet end at sætte pris på.

Glocks Toto Jr. er den bedste hingst efter Totilas, jeg har set, og med den tyske Desperados e. De Niro på morsiden, er der også meget godt blod i ham. Han havde mange gode afkom med, og de viste sig smidigt, meget håndterbare og smukke. De har alle en smule bagudvendte bagben, men de er aktive i hasen, og så synes jeg godt, man kan leve med det. Vi overvejer, om han ikke kunne passe godt til vores Zack-hopper.

Glamourdale er ikke en hingst, jeg har haft i kikkerten før, men jeg har altid være glad for Lord Loxley, der er farfar til ham, og danske Anne Van Olst har leveret den ene dejlige hest efter den anden med Lord Leatherdale/Negro afstamningen. De er ofte lidt tunge, men det synes jeg faktisk ikke var tilfældet med de flere gode afkom efter Glamourdale, vi så. Og sikken en motor og mekanik, de har. De var ren funktion efter min mening, og masser af ridelighed. Igen en hingst vi vil overveje til vores Zack-hopper.  Andreas Helgstrand købte katalog 443 Lance, e. Glamourdale/Davine/Jazz hjem. Rigtig spændende og lækker hingst med noget godt blod, der passer til vores danske ædle og smarte hopper.

Hvad tænker jeg så nu?

Jeg var egentlig positivt overrasket over den fornyelse, der var sket i de hollandske blodlinier, men da det kom til stykket valgte de klassisk hollandsk blod til præmieringen. Der var Jazz i fem ud af de syv hingste i præmieringen. Der var et par stykker, jeg ikke synes hørte hjemme i præmieringen – særligt hingsten e. Easy Game var uinteressant både afstamningsmæssigt og bevægelsesmæssigt.

Men når det er sagt, sidder jeg tilbage med fornemmelsen af, at vi er længere fremme avlsmæssigt herhjemme end hollænderne, og at vi har moderniseret og forbedret vores afprøvningssystem, så det er mere hestevenligt. At hollænderne fx som stort set det eneste avlsforbund ikke longerer hingstene som en del af afprøvningen, synes jeg er meget forkert. Man ser heller ikke som en del af afprøvningen, kun ved forbesigtelsen, hingstene på hård bund.Det giver avlerne mangelfulde oplysninger om hingstenes brugsværdi.

Lidt af en rodebutik

Hollændernes afprøvningssystem er så omfattende, at mange vælger, at kastrere hingstene og sælge dem som sportsheste, selvom de er blevet godkendt – det er simplethen for dyrt, at køre dem igennem systemet. Endvidere vælgere udenlandske købere, at tage hingstene hjem istedet for at køre dem i gennem det hollandske system. Det må alt andet lige betyde, at der er værdifulde avlsegenskaber, der går tabt for det hollandske forbund.

Antallet af fremstillede hingste var enormt – efter min mening kunne man snildt have undværet halvdelen. Når der samtidig blev udstillet køre- og gelderheste (en slags alsidig hobby varmblodshest), blev det lidt en rodebutik.

Som en bibemærkning var jeg faktisk ret rystet over synet af deres køreheste, der giver mig et indtryk af en helt forfejlet måde at avle heste på, der mere går ud på underholdning end hestevenlighed. Det mindede mig om den måde nogle hunde og katteracer er avlet, så de ikke kan trække vejret eller gå på benene.

Hollænderne har et stort hestemateriale at vælge ud fra og mange dejlige heste – men Danmark er efter min mening længere fremme i forhold til at avle gode, funktionelle rideheste.