Den forbandende købelov
I årevis har avlere bandet over den danske (europæiske) købelov, der sidestiller handel med levende dyr med alle andre forbrugsvarer, som for eksempel vaskemaskiner, biler eller cykler. Produkter, som skal fungere fejlfrit, og som man kan have en rimelig forventning om skal vedblive at fungere fejlfrit i minimum to år efter købet. En hest er ikke en vaskemaskine. Vi ved alle, hvor hurtigt en hest kan være uheldig og komme til skade, og mange af os har desværre også dårlige erfaringer med hvad der sker med en sund og veltrænet hest, som man afleverer til en køber, der ikke rider den korrekt eller fordrer den korrekt. I årenes løb er rigtig mange avlere endt i frygtelige situationer og økonomisk uføre, hvor købere har reklameret over en hest, og hvor avleren er blevet pålagt at betale alle omkostninger i forbindelse med hestens behandling og ophold samt sagsomkostninger. De færreste tør, orker eller har midlerne til at gå ind i sådan en slåskamp med det resultat, at sælgere af heste idag nærmest pr. definition er tabere i en enhver tvist om handel med heste.
Er avlerne den stærke part?
Rigtig mange avlere er momsregistrerede, og i lovens øjne gør det avlerne til den stærke part, fordi det så pludselig drejer sig om et forbrugerkøb. Dette afspejler dog ikke virkeligheden, da enhver der har avlet ved, at det er kostbart, og det tager rigtig mange år at få opbygget en hoppestamme og et navn, der betyder at man får økonomi i sit hestehold. Indtil da er man drevet af sin kærlighed til heste og håbet om, at det må lykkes en dag. Alle avlere ønsker sig, at deres hestehold hænger sammen økonomisk, men jeg kender ingen avlere, der udelukkende er drevet af tanken om økonomisk gevinst. Som avler er man stolt af sine heste og ønsker kun, at de skal ende hos den rigtige køber, der kan få det bedste ud dem. Avlere er helt almindelige mennesker med en almindelig økonomi, der i lovens øjne betragtes på samme måde som store erhvervsvirksomheder. De færreste avlere har ressourcerne til at gå ind i en retssag om en hestehandel.
Køberne er ikke forpligtet til at behandle hesten ordentligt for at få ret
Derfor er det helt afgørende at få ændret købeloven vedr levende dyr så den afspejler de faktiske forhold. En hest er i den grad et levende dyr, og med den nuværende købelov er man som sælger nærmest magtesløs, selv om hesten på handelstidspunktet er erklæret sund, rask og fuldt funktionel gennem en handels- og røntgenundersøgelse. Ofte har køber prøveredet hesten flere gange og har også fået udleveret hestens dyrlægejournal. På handelstidspunktet hvor ansvaret overgår til køber, er hesten altså af en dyrlæge erklæret for sund og rask, dyrlægen har forholdt sig til, hvad hesten efter købers udsagn skal anvendes til og har vurderet om hesten er egnet til denne anvendelse. Er der anmærkninger, er disse diskuteret og prisen er eventuelt justeret i forhold til disse. Denne undersøgelse er som regel basis for at hesten forsikres. Det vil sige, at et forsikringsselskab accepterer dyrlægens vurdering af hestens sundhedstilstand. Når køber får hesten hjem, kan han principielt gøre alt muligt med den. Han kan ride rundt på en dårlig ridehusbund, fodre med et utilstrækkeligt foder, ride uden at få undervisning eller med en utilpasset sadel. Alt dette er nu helt uden for sælgers indflydelse. Selv for vaskemaskiner, biler og cykler er der dog en klausul om, at produktet skal have været behandlet korrekt af kunden efter købet, for at garantien er gældende. Det er sjældent tilfældet med heste, hvor man som sælger bliver holdt ansvarlig for alt, hvad der kan gå galt med hesten to år efter salget. De økonomiske perspektiver er uhyggelige for de fleste avlere, og loven har da også påvirket branchen og avlen i stærkt nedadgående retning. Det er blandt en af årsagerne til, at det nærmest er umuligt at finde heste til bredden i dag, fordi man ikke længere avler “den almindelige hest” til en pris, hvor alle kan være med. I stedet for importeres revl og krat fra blandt andet Irland og Spanien, hvor man ikke kender hestens historie eller kan følge dens konkurrencekarriere. Det er svært at forbinde dette med hestevelfærd.
Inden for sportsverdenen er der en helt anden tilgang som også passer til hesteverdenen, idet vores heste også er atleter. Her overgår ansvaret for fx en fodboldspiller til den købende klub efter et grundigt helbredstjek. Der er ofte forsikringer på spillernes sundhed. Det er præcis den samme situation, der gør sig gældende for vores heste. De er levende væsener, der ofte er toptrænede og har en historie i bagagen. De er ikke et fabriksnyt produkt, hvor man bare kan udskifte reservedelene. Fungerer hesten, har den fungeret gennem længere tid, accepterer køber evt kliniske og røntgenanmærkninger og kan hesten forsikres, så må ansvaret overgår til køber, når han tager fat i tovet. Det er sund logik. Der forudsætter selvfølgelig – som i enhver handel – at sælger er ærlig. I modsat fald taler loven sit tydelige sprog. Og så forudsætter det at dyrlægen vil tage ansvar for den handelsundersøgelse, han har udført!!!
Den danske dyrlægeforening nedgør deres egne kunder
Alligevel har Danske Dyrlægers formand i sit høringssvar til folketinget afvist at købeloven for heste skal ændres på trods af at en ny europæisk forordning nu gør dette muligt – dette selv om en samlet hestebranche i årevis har arbejdet hen i mod denne ændring og på trods af den nuværende købelov har skabt ulykkelige situationer for sælgere, købere og ikke mindst for hestene, der ofte står passivt hen i årevis, men retstvister pågår. Vinderne er advokaterne og faktisk også dyrlægerne! De får deres gode honorar for at udføre en handelsundersøgelse, men som situationen er nu, bliver de aldrig holdt ansvarlige for deres udtalelser. Det er mig helt ubegribeligt.
Formanden for danske dyrlæger har i en tidligere offentliggjort artikel udtalt sig om, hvor svært det er at få økonomi i sin dyrlægepraksis, og om at “handelsundersøgelserne er øretævernes holdeplads”. Han er en politisk aktiv dyrlæge, der ikke har afstemt høringsvaret til folketinget om den nye købelov om handel med levende dyr blandt egne medlemmer. Men han er åbenbart bange for at dyrlægerne skal tage et fagligt ansvar for det arbejde, som de udfører i en en handelsundersøgelse, og som burde kunne give en sikkerhed for køber og ejer i en handelssituation – og som jo er godt nok til at forsikre hesten på. Men tilsyneladende mener han, at ansvaret udelukkende ligger hos sælgeren af hesten – ofte avlere, som han sammeligner med “hvalpefabrikker” og beskylder for at sælge dårlige produkter og for ikke at gide gøre sig umage med at finde den rigtige køber. Det er decideret uartigt og helt ude i skoven. Hvis man skal argumentere mod en ændring af denne lov, så vis os i det mindste den respekt at komme med begavede og gennemtænkte – og ikke mindst relevante – argumenter. Jeg håber, vores hestedyrlæger kommer ind i kampen og forholder sig til det her.
Dyrlægernes handelsundersøgelser har i utallige tilfælde ødelagt en god handel, hvor både køber og sælger kunne være blevet glade, på grund af muligvis´er og måske´er, hvor dyrlæger i årevis har taget forbehold om ting, de rent faktisk ikke vidste om har nogen betydning for hestens holdbarhed. Et klassisk eksempel er tætsiddende torntappe, hvor det nu er almindeligt anerkendt, at en korrekt redet hest ikke får problemer pga dette. Tusindvis af handler er gået i vasken pga dette og sælger har stået tilbage med en i realiteten værdiløs hest, som i mange tilfælde er blevet aflivet, fordi dyrlægen ikke rigtig vidste om tætsiddende torntappe havde en betydning – og så kan man jo ikke blive ved at uddanne på den.
Som avlere lever og ånder vi for vores heste, vi bruger timer, uger, måneder og år på at avle de allerbedste heste, som vi så passer og plejer efter alle kunstens regler. Vi får heste insemineret, scannet, behandlet og vaccineret og iøvrigt løbende tilset af dyrlæger i løbet af opvæksten og vores store hestehold er dyrlægernes bedste kunder. I årevis er avlerne endt i problemer pga købeloven – og nu vil dyrlægerne ikke støtte op om en ændring, fordi de ikke vil tage ansvar for deres eget faglige arbejde i en handelsundersøgelse.
Jeg har et tæt og nært samarbejde med vores egen dyrlæge, som jeg stoler fuldt og fast på, og hun er en helt naturlig del af det team, der gør at vi avler sunde og holdbare heste. Sådan tror jeg, at mange avlere har det med deres dyrlæger, og det er supervigtigt for vores hestes velfærd og for branchen som helhed.
Jeg håber derfor, at vi som avlere kan stå sammen her og forlange, at de dyrlæger, vi selv bruger melder klart ud, at de står sammen med os om denne ændring i en lov, der har gjort så uendelig meget skade for både sælgere, købere og hestene. Og jeg håber og tror vores dyrlæger bakker os op, for jeg tror, at de forstår, at er der ingen avlere, kommer der ingen heste, der skal behandles, insemineres og handelsundersøges.