Den værste tid på året for en avler

Hvert år bløder mit hjerte på denne tid. Føllene skal vænnes fra, og ikke nok med det: Flere af dem flytter hjemmefra! Det er ikke nær så sjovt, som den tid hvor føllene bliver født. Som avler skal man dog også kunne håndtere det – ellers ender man med alt for mange heste, og så går økonomien fløjten.

Det føles altid som en brutal handling at skille hoppe og føl ad, men sandheden er, at det er nødvendigt. Hoppen er sandsynligvis drægtig igen, og det er hårdt for hende, hvis hun både skal bære rundt på et voksende føl i maven og levere mælk til et efterhånden stort og kraftigt føl.

I naturen vænner erfarne hopper selv deres føl fra på denne tid, hvor vinteren nærmer sig og næste års føl begynder at kræve ressourcer fra hende. Der er der også mange ældre avlshopper, der gør, mens unge hopper, der er meget opmærksomme på deres føl, ofte lader dem fortsætte med at die, selv om de selv er drægtige igen. Mange hopper vil på dette tidspunkt begynde at tabe huld, ligemeget hvor godt du fodrer dem, og det dur ikke. De skal have godt med huld, inden det bliver vinter, og inden det nye føl for alvor begynder at vokse. Det kræver en pause fra mælketjansen, og derfor er der ingen vej uden om at skille hopper og føl ad.

Hopperne er som regel ret ligeglade eller ligefrem tilfredse med at slippe for føllene – de store føl er ved at være en belastning, de hopper op af dem og leger voldsomt. De første dage efter fravænningen skal du skære meget ned på hoppens kraftfoder, indtil mælken holder op med at løbe til, og spændingen i yveret aftager. Hun må gerne få godt med hø. Du må gerne malke en smule af spændingen af yveret morgen og aften, så du mindsker hoppens ubehag, men du må ikke tømme yveret, da du så fremmer fortsat mælkeproduktion. Du skal holde nøje øje med hoppen i disse dage – hun må ikke få feber og stærkt hævet yver. Det kan være tegn på yverbetændelse. I givet fald skal du tilkalde din dyrlæge. Når yveret ikke er spændt mere, må du gerne fodre godt på hoppen. Få en god foderplan fra din foderleverandør. Det er godt givet ud at bruge kvalitetsfoder under alle omstændigheder, men især til drægtige og diegivende hopper.

Hvornår skal føllene vænnes fra?

Vi fravænner typisk føllene, når de er mellem 5 og 6 måneder gamle – aldrig før, men nogle gange lidt senere. Vi har mange føl på stutteriet, og derfor er det lettest for os at fravænne dem alle på en gang. Vi gør det på den måde, at vi lukker føllene inde i vores store løsdrift og lukker dørene, så de ikke kan høre deres mødre og mødrene ikke kan høre dem. For de kalder på hinanden – i en grad så føllene efter et par dage er helt hæse. Så græder jeg lidt:-(

Vi prøver at være der rigtig meget for dem i den periode, og faktisk – hvis man skal se på det positive i det – er det et godt tidspunkt at blive rigtig tæt knyttet til dem. For de søger tryghed ved hinanden og ved os.

Når der er gået en uges tid er det overstået for føllenes vedkommende, og de er klar til at blive en lille flok, der hygger sig og leger med hinanden. Vi sørger altid for, at der i flokken også går en ældre, rolig, men psykisk stærk hest, der kan være barnepige, og som kan lære føllene manerer. Det er rigtig vigtigt for en fremtidig ridehest at lære at opføre sig ordentligt og have respekt. Ellers får man problemer, når den unge hest senere skal i hænder. Vi har ind i mellem haft en, der på den ene eller den anden måde har fået den opfattelse, at den ved bedst. Det er svært at ændre, når først en hest mener, at dens egne beslutninger er bedre end menneskers. Det gør den usikker på mennesker og dermed farlig at omgås, for den har ikke 100% tillid til dens flokfører – altså os. Derfor er det meget vigtigt, at føllene har en “onkel” eller “tante” i den periode, hvor de går i løsdrift, og inden de kommer i arbejde. Har man ikke en sådan, kræver det en større indsats fra dig i form af daglig håndtering.

Grunden til at vi lukker føllene inde, er primært, at uanset hvor vi placerer følene, kan de høre deres mødre, og dermed risikerer vi, at de forsøger at løbe igennem hegnet og kommer til skade. Så denne periode er ubehagelig, men efter vores mening den mest skånsomme og sikre, når man har så mange føl som vi har.

 Man kan også fravænne føllene på blidere måder, hvis man har pladsen til det. Da jeg kun havde et par føl, skilte jeg ofte føllene fra mødrene om natten, men lod føllene stå sammen i en boks mellem mødrene. Gradvis øgede jeg perioden med adskillelse, og det var en god måde. Uanset hvad, kommer der dog en reaktion, når de helt bliver skilt ad.

Nogle af vores føl skal flytte helt hjemmefra efter fravænning. Det er det værste. Der er jo principielt ingen, der er i stand til at tage sig af mine små babyheste, som jeg kan. Vel?

Næste blogindlæg handler om, hvorfor det måske alligevel er en god ide at sælge dit føl fremfor at vente til den bliver ridehest.